Note: Denne tekst er et debatoplæg. Brugere inviteres til at supplere med kilder, modargumenter og konkrete policy-forslag.

RGF debatoplæg:

Der findes i dag en omfattende international bevægelse for borgerløn. Den største er BIEN, som ønsker at give et fast månedligt beløb til alle – rig som fattig – uafhængigt af behov.
Det lyder umiddelbart tiltalende: et samfund uden fattigdom og med frihed til at vælge sit liv.
Men der er et alvorligt problem, som sjældent nævnes: en universel borgerløn vil uundgåeligt føre til mere forbrug og dermed mere vækst – og dermed øget pres på klima, natur og ressourcer.

Hvis vi mener alvorligt, at vi vil skabe et bæredygtigt samfund, må vi tænke frihed på en ny måde.
Vi må skabe frihed til at træde ud af væksten – ikke bare frihed til at deltage i den.

En valgbar basisindtægt

Jeg foreslår en valgbar basisindtægt: En beskeden, men tryg udbetaling til enhver, der aktivt vælger et enklere liv.
Ordningen kan vælges af dem, der har svært ved arbejdsmarkedets tempo, som ønsker at passe børn eller ældre, dyrke jorden, engagere sig frivilligt – eller bare leve langsommere.

Beløbet bør svare omtrent til folkepensionen, og der bør være et loft for, hvor meget man må tjene ved siden af, som i pensionssystemet.
Dermed bliver det ikke en skjult erhvervsstøtte, men et reelt alternativ til det forbrugspres, der driver vores samfund.

Ikke dyrere – blot klogere

En valgbar basisindtægt behøver ikke koste staten ekstra. Den kan erstatte eksisterende ordninger som kontanthjælp, uddannelseshjælp, iværksætterydelse og i nogle tilfælde pension.
Forskellen er, at man vælger ordningen, i stedet for at blive visiteret til den.
Man skal ikke stå skoleret over for kommunen, ikke dokumentere sin nød eller jagte aktiveringskrav.
Friheden bliver gensidig: Samfundet slipper for kontrolapparatet, borgeren slipper for ydmygelsen.

En økologisk samfundskontrakt

I årtier har vi vænnet os til at forbinde velfærd med vækst.
Men vækst er ikke længere et mål, vi kan bygge vores fremtid på.
En valgbar basisindtægt kan blive begyndelsen på en ny samfundskontrakt, hvor vi anerkender det som et legitimt valg at leve mere enkelt.
At vælge tid frem for penge, omsorg frem for forbrug, lokal forankring frem for global jagt.

Det handler ikke om dovenskab – men om at tage ansvar for både samfund og planet.
Den, der dyrker sine egne grøntsager, reparerer ting, passer et sygt familiemedlem eller lever med lavt forbrug, bidrager allerede til den grønne omstilling. Det skal ikke straffes økonomisk – det skal anerkendes.

En realistisk vej i dansk politik

Danmark har allerede et omfattende velfærdssystem. Men det er bundet til kontrol og betingelser.
En valgbar basisindtægt kan tænkes som en frivillig parallelmodel: Man kan tilvælge et liv med lavere indkomst og færre krav – til gengæld for stabilitet og tryghed.
Det er hverken venstreutopisk eller højreliberalt; det er sund fornuft i en tid, hvor vi må finde måder at leve godt inden for planetens grænser.

Frihedens nye betydning

Vi taler meget om frihed i politik. Men det er ofte friheden til at forbruge, vokse og konkurrere.
Den tid er forbi.
Den næste frihed handler om at kunne leve mindre – uden at miste værdigheden.
At kunne sige: Jeg vil ud af vækstens kredsløb – og stadig være en fuldgyldig borger.

En valgbar basisindtægt er ikke en retræte fra samfundet. Det er et skridt mod et samfund, der kan bestå.

- Carsten Rank