Oplæg til debat
Note: Denne tekst er et debatoplæg. Brugere inviteres til at supplere med kilder, modargumenter og konkrete policy-forslag.
"Hvis vi tør gå den vej, kan vi blive det første land i verden, der viser, at et rigt samfund kan leve godt uden at trække på resten af planetens ressourcer. Ikke ved at vente på teknologiske mirakler, men ved at gøre op med frihandlens dogme og bygge en ny økonomi på selvforsyning, lighed og bæredygtighed".
RGF debatoplæg:Den globale handel har gjort verden til et gigantisk transportbånd, hvor varer sejler og flyver jorden rundt flere gange, før de når forbrugeren. Fisk fanget i Nordsøen sendes til Kina for at blive fileteret, inden de fragtes tilbage til danske supermarkeder. Regnskov ryddes, så soja kan dyrkes i Brasilien og sejles til danske svinefarme som foder; hvorefter kødet eksporteres videre til Asien. Bomuld dyrkes i Indien, sys i Bangladesh, pakkes i Vietnam og havner i danske butikker, hvor tøjet smides ud efter få brug.
Denne globale cirkulation af varer er ikke blot absurd, men også en massiv klimabelastning. Skibsfarten alene udleder mere CO₂ end hele Tyskland. Når vi oveni lægger flyfragt af fødevarer, lastbilkøer gennem Europa og en produktion, der i høj grad kører på kulkraft i Asien, står vi med den realitet, at den billige import ikke er grøn, men kulsort.
Og fordi varerne kan gøres billige, stimulerer systemet et overforbrug, hvor pynteting, småelektronik og engangsprodukter slides op eller smides ud på rekordtid. På papiret ser Danmark grønt ud, fordi udledningen registreres der, hvor varerne produceres. Men klimaet tæller ikke grænser.
Et af de mest groteske eksempler er importen af oksekød. Oksekød er den mest klimabelastende fødevare, vi kan producere, og globalt beslaglægger afgræsning til kvæg en kolossal del af jordens landbrugsareal. Når Danmark importerer oksekød, er vi med til at drive skovrydning i Sydamerika og fastholde en arealanvendelse, der kunne brødføde langt flere mennesker med plantebaseret kost.
Et importstop ville tvinge os til at omlægge vores kost til korn, mindre oksekød og flere grøntsager. Til gengæld frigøres enorme ressourcer, både herhjemme og globalt.
Et fælles nordisk importstop ville kræve et opgør med EU’s frihandelsregler og er næppe realistisk på kort sigt. Danmark alene kan derimod gå forrest. Vi er stort set selvforsynende på fødevarer, vi har vind, sol og biogas til at holde energien i gang, og vi har institutioner og social tillid til at gennemføre en gradvis omstilling uden kaos. Biomassen, som vi i dag bruger i stort omfang, bygger især på importeret træ og skovrydning i andre lande. Netop derfor er et importstop en anledning til at skære den afhængighed væk og i stedet satse på lokale og reelt bæredygtige energikilder.
En plan for 8–10 år
Et importstop behøver ikke at være et chok. Det kan gennemføres gradvist med en stigende importafgift.
I de første år rammer en beskeden afgift de mest luksusprægede og klimabelastende varer som flyimporterede grøntsager, fast fashion, gadgets og unødvendigt crap. Provenuet bruges til at styrke lokal produktion af fødevarer, tøj, møbler og basale maskiner.
Herefter øges afgiften trin for trin. Flere varegrupper omfattes, mens investeringer i vind, sol, biogas, jernbaner og cirkulær industri opskaleres. Landbruget omlægges til mindre svinekød, mere korn, grøntsager og kartofler.
Efter 8–10 år står vi med et samfund, hvor kun helt nødvendige varer som visse lægemidler og måske enkelte specialmaskiner fortsat importeres. Danmark vil være tæt på fuld selvforsyning.
Vil vi miste noget? Ja. Med mindre der dispenseres, forsvinder bananer, kaffe, billige gadgets og den evige strøm af ny elektronik. Levestandarden vil ændre sig, men ikke forsvinde. Vi vil stadig have mad på bordet, lys i stikkontakten og et socialt sikkerhedsnet.
I stedet vinder vi stabilitet. Vi reducerer vores CO₂-aftryk langt ud over Paris-aftalen; og det faktisk mere end nogen anden kendt klimapolitik kan levere. Vi frigør os fra globale kriser og leverandørkæder, der kan bryde sammen. Vi får flere arbejdspladser i energi, byggeri og reparation. Samt i landbruget, som dermed lettere kan omlægges til plantebaserede fødevarer, økologi, permakultur - og i et vist omfang biobrændsel. Og vi skaber en ny kultur, hvor varighed, nøjsomhed og fællesskab vægtes højere end importens kortlivede overflod.
Ikke isolation, men frigørelse
Importstop er frigørelse fra en global økonomi, der driver klimakrisen og forstærker uligheden. Danmark kan vise, at velstand og livskvalitet ikke behøver at være bundet til containere, der krydser kloden.
Hvis vi tør gå den vej, kan vi blive det første land i verden, der viser, at et rigt samfund kan leve godt uden at trække på resten af planetens ressourcer. Ikke ved at vente på teknologiske mirakler, men ved at gøre op med frihandlens dogme og bygge en ny økonomi på selvforsyning, lighed og bæredygtighed.
- Carsten Rank