BRICS er en gruppe på elleve lande: Brasilien, Rusland, Indien, Kina, Sydafrika, Saudi-Arabien, Egypten, De Forenede Arabiske Emirater, Etiopien, Indonesien og Iran. Gruppen fungerer som et politisk og diplomatisk koordineringsforum for lande i det Globale Syd og samarbejder på en lang række områder.
Målene omfatter at styrke økonomisk, politisk og socialt samarbejde samt at øge indflydelsen fra lande i det Globale Syd i internationale institutioner som FN, IMF, Verdensbanken og WTO. Derudover fokuseres på bæredygtig udvikling og social inklusion.
Historie og oprindelse
Akronymet BRIC blev lanceret i 2001 af en økonom i Goldman Sachs og henviste til Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Gruppen tog form politisk i 2006, og det første topmøde mellem statsoverhoveder blev afholdt i 2009 i Jekaterinburg. Sydafrika kom med i 2011, og i 2024–25 blev seks nye lande optaget.
BRICS har et roterende formandskab og arbejder traditionelt i tre søjler: 1) politik og sikkerhed, 2) økonomi og finans, 3) P2P/civilsamfund. I 2025 har Brasilien formandskabet.
Medlemslande og partnere
De fem oprindelige medlemmer er Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. Nye medlemmer fra 2024–25: Egypten, Etiopien, Indonesien, Iran, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.
Partnerlandekategorien blev etableret i 2024. Partnere: Hviderusland, Bolivia, Cuba, Kasakhstan, Malaysia, Nigeria, Thailand, Uganda, Usbekistan – og senest Vietnam.
Inviterede organisationer
Ny Udviklingsbank (NDB) er BRICS’ udviklingsbank.
